Rødvig

Den tilskadekomne mekaniker er uden for livsfare

Rødvig: Freddie Larsen, der ejer Rødvig Autoshop slap fra arbejdsulykken i går med et brud på benet

Tirsdag den 18. marts klokken 13:24 blev politi og ambulance kaldt til et autoværksted, hvor en mekaniker var kommet i klemme i mellem en bil og en lift.

Læs også: Mekaniker kom i klemme mellem bil og lift

Det viste sig, at mekanikeren, var den 60-årige Freddie Larsen, der ejer Rødvig Autoshop. I forbindelse med at han skulle tjekke en motordel, havde han bedt kunden, en 59-årig kvinde fra Stevns, om at starte motoren.

Uheldigvis stod bilen i gear og tog et hop frem, da den 59-årige drejede nøglen. Den 60-årige mekaniker og formand for Rødvig Borgerforening kom i den forbindelse i klemme mellem bilen.

Han blev fløjet til behandling Rigshospitalets traumecenter, men slap fra uheldet med et brud på benet og er uden for livsfare.

Kommentarer