Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

Borgermøde om ny Sundhedspolitik

Afholdes 9. martsKl.09:00 - 13:00

Alle borgere inviteres til borgermøde den 9. marts om den nye sundhedspolitik. Temaet er: Hvor skal vi hen med sundheden på Stevns? På borgermødet har du chancen for at komme med dit bidrag til, hvad sundhedspolitikken skal have fokus på. Journalist og læge Peter Qvortrup Geisling leder os gennem dagens program og vil fortælle om, hvordan han ser på sundhed og vores sundhedsudfordringer.

Baggrund
Social- og Sundhedsudvalget besluttede i foråret 2018, at Stevns Kommunes sundhedspolitik skal revideres, og nu har du har mulighed for at komme med dit bidrag til, hvad den nye sundhedspolitik skal indeholde.
Sundhedspolitikken kommer til at indeholde fx mål for, hvad vi vil med folkesundheden på Stevns, og hvilke områder vi særligt ønsker at sætte fokus på frem til 2022.

Der er på sundhedsområdet en del forskning, der siger noget om, hvad der holder os raske, og hvad der forebygger, at vi bliver syge. Men vi vil også gerne have dig som borger på Stevns til at komme med dine input til, hvad vi særligt skal sætte fokus på i vores kommune.

– Sundhed er noget, der griber ind i alle aspekter af tilværelsen. God sundhed fremmer børns udvikling og læring, de unges vej i uddannelse og job, og ældres funktionsevne. Sundhed angår alle og har en betydning i alle borgeres liv. Derfor ønsker vi, at politikken bliver til i dialog med dig som borger, og vi vil rigtig gerne have dine input til, hvad skal der til for, at vi alle kan forblive sunde og trives bedre. Derfor inviterer vi til borgermøde, siger Henning Urban Dam Nielsen, formand for Social- og Sundhedsudvalget.

Borgermødet
Journalist og læge, Peter Qvortrup Geisling leder os igennem dagen. Det bliver fire spændende timer, hvor Peter giver sit bud på sundhed og du kan sætte dit fingeraftryk på sundhedspolitikken. Alle idéer er velkomne. Input fra dagen samles og fremlægges for kommunalbestyrelsen til marts.

Tid og sted
Borgermødet foregår lørdag d. 9. marts, kl. 9.00 – 13.00 i Kantinen, Strøbyskolen, Lendrumvej 1, 4671 Strøby.

Tilmelding
Tilmelding er nødvendig og skal her ske senest søndag d. 3. marts.
Skynd dig at melde dig til – tilmeldingen sker efter ’først-til-mølle-princippet’.

Tid

Dato:
9. marts
Tidspunkt:
09:00 - 13:00

Sted

Strøbyskolen
Lendrumvej 1
Strøby, Strøby 4671
+ Google Map

Alle arrangementer