Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Gratis it-kurser på bibliotekerne – Facebook 1 + 2

Afholdes 15. novemberKl.09:30 - 11:30

Internemt er Stevns Kommunes tilbud til alle borgere i kommunen om gratis it-kurser, og for 6. år i træk er det Stevns Bibliotekerne, der står for udvikling, planlægning, afholdelse af kurserne og selve undervisningen.

Projektleder og underviser Jane Andersen fortæller: ” Denne gang samarbejder vi med Ældresagen Stevns, der også har stor erfaring i undervisning af borgere i it. Derfor kommer Viggo Billstrøm og assisterer på kurserne. Et samarbejde vi begge glæder os meget til. På denne måde bruger vi vores ressourcer sammen – til størst mulig glæde for borgerne: Biblioteket står for undervisningen på begynderniveau, og Viggo – sammen med andre frivillige i Ældresagen Stevns – hjælper meget gerne borgerne videre i netcaféerne – enten i Ældresagen Stevns’ lokaler på Egestræde 14 i Store Heddinge eller hjemme hos borgeren.

Når vi vælger at undervise i lige netop Facebook, så hænger det sammen med, at det stadig er et af vores mest populære kurser OG så er vi helt bevidste omkring, at AL brug af en pc gør vores borgere mere it-sikre, hvilket jo er formålet med Internemt”, slutter Jane.

Facebook – grundlæggende kursus 1 – torsdag d. 8/11, kl. 9.30-11.30
På dette kursus hjælper vi dig med at blive oprettet, hvis du endnu ikke har en profil. Derefter tjekker vi sammen indstillinger, så du sikrer dit privatliv bedst muligt.

Facebook – grundlæggende kursus 2 – torsdag d. 15/11, kl. 9.30-11.30
Her lægges den største vægt på at informere om de forskellige måder du kan skrive beskeder/opslag på – privat og offentligt. Dette er meget vigtigt at kende forskel på. Vi giver også gerne gode råd og ”fif” ud fra egne erfaringer.

Du kan tilmelde dig kurserne – og vi anbefaler dig at tage begge – fra onsdag d. 24/10-18, kl. 14. Det gør du på vores hjemmeside stevnsbib.dk, under ”Begivenheder”. Du henter en gratis billet og så er du tilmeldt.

Har du spørgsmål, vil du høre mere om kurserne eller have hjælp til at hente gratis billet til kurserne – så kontakt endelig projekt-leder/underviser Jane Andersen på tlf. 56 57 53 60.

Du kan også få en kursusfolder på Stevns Bibliotekerne og i Borgerservice.

Publikums-pc’ere på undervisningsdage
Desværre bliver vi nødt til at reservere alle vores publikums-pc’ere til kursisterne på undervisningstiderne OG 15 minutter før/efter kurserne.

Tid

Dato:
15. november
Tidspunkt:
09:30 - 11:30

Alle arrangementer