Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Protestsanger spiller op 1. maj

Afholdes 1. majKl.08:00 - 12:00

Protestsangeren Arne würgler spiller op til enhedslistens 1. maj arrangement i Snurretoppen med kendte og nye sange.

En sand legende – fra dengang, da drømmen om en bedre og sjovere verden hørte tiden til – gæster nu Stevns.

Arne Würglers seneste sang FARVEL LUCKY LØKKE er valgkampens allerførste sang. Den er blevet et stormende hit på nettet, hvor tusinder har moret sig og delt videre. Koncerten vil blive en musikalsk peptalk med masser af musik og humor, hvor der lægges vægt på publikums aktive medvirken.

Arne Würgler spiller nogle af sine kendte – altid aktuelle – hits, suppleret med nye sange, der også deles på nettet.

Arne Würgler var oprindelig bassist i datidens førende beat- og rockgrupper: Burnin Red Ivanhoe, Pan og Blast Furnace. Senere indledte han et årelangt samarbejde med sangeren Benny Holst. Würgler er nok den, der har spillet allerflest gange foran Christiansborg. Hans sange blev bandlyst i DR af politikeren Erhard Jacobsen.

Arne Würgler har været de danske sangskriveres formand gennem en menneskealder. Hans Røde Wilfred har været sunget på venstrefløjen lige så længe.

Christian Juhl, medlem af folketinget for enhedslisten, vil holde hovedtalen til arrangementet. Sejer Folke kommer med indspark fra arbejdet i kommunalbestyrelsen og fra den igangværende valgkamp.

Der er fri entre. Morgenkaffe fra kl. 8.00
Velkommen til 1. maj i Snurretoppen , Algade 32, 4660 St. heddinge.

Tid

Dato:
1. maj
Tidspunkt:
08:00 - 12:00

Sted

Mødestedet Snurretoppen
Algade 32
Store Heddinge, 4660 Denmark
+ Google Map

Alle arrangementer