Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

Sol over Stevns 2019 er i fuld gang

Afholdes 15. juniKl.10:00 - 16:00

En festdag for børnene.

Det årlige musik- og kulturarrangement, Sol over Stevns, bliver i 2019 holdt 15. juni ved Strøby Idrætscenter. Arrangementet byder på masser af underholdning for børn og barnlige sjæle.

Sol over Stevns åbner kl. 10. I børneområdet vil der være både geder og kaniner fra 4H samt mulighed for at ride en tur på en pony.

For de kreative er der mulighed for at tegne og lave perleplader (som også kan stryges på stedet og tages med hjem). Der er ansigtsmaling hele dagen. De lokale foreninger er også til stede.

Skulle man blive sulten, kan man enten selv lave snobrød eller købe sig til popcorn, is, kager og mad på pladsen. På pladsen er der flere lokale fødevareproducenter til stede, som sælger specialiteter fra Stevns.

Derudover har vi en række konkurrencer og aktiviteter i løbet af dagen. Konkurrencer bliver annonceret på pladsen.

kl. 11: Børnegudstjeneste v/ Strøby kirke

Kom og vær med, når Strøby/Valløby kirke holder gudstjeneste for børn på Sol over Stevns. Kirken har sit kor og egen organist med.

Kl. 12: Groove dans for børn og voksne

Kom og vær med til at danse, når Tanja Christensen byder op til Groove. Dansen kan danses af alle og er både sjov og enkel. Det handler om at finde sin egen stil med enkle bevægelser – og ellers bare nyde dansen.

Kl. 13: Børneyoga

Kom og vær med, når vi skal en tur til Afrika og møde de de eksotiske dyr fra savannen og et par vildfarne hunde og sommerfugle. Alle kan være med, men programmet er mest for de 5-8 årige.

Kl. 14: Trio Baloska underholder

Trio Baloska gæster Sol over Stevns med både klovneri, trylleri og sang for de børnene. Trioen består af Palle, Steen og Casper – de er også kendt som Julius & Umulius, Bang-Bang Klovnen fra Bonbonland… og meget andet.

kl. 15: Rekordforsøg i Floss dans

Kl. 15 indbyder vi alle børn fra Stevns til at være med i et rekordforsøg. Vi skal danse floss med så mange børn som muligt – så lang tid som muligt.

 

Tid

Dato:
15. juni
Tidspunkt:
10:00 - 16:00

Arrangør

Sol over Stevns

Sted

Strøby Idrætscenter
Lendrumvej 3
Strøby Egede, 4671 Denmark
+ Google Map

Alle arrangementer