Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

Trussel om fred

Afholdes 20. martsKl.19:00 - 21:00

Er Rusland en krigs- eller fredstrussel?

Har Rusland forhindret amerikanerne i at gøre brug af atomvåben? Er det ikke USA, som er en trussel mod verdensfreden?

Forfatter og fredsaktivist Ron Ridenour præsenterer sin seneste bog ”The Russian Peace Threat: Pentagon on Alert” – og holder foredrag om Ruslands og USA’s politik i det 20. århundrede og op til i dag.

Vi håber på en livlig debat efter foredraget, som holdes på Lille Heddinge Rytterskole d. 20. marts, kl. 19-21.

”Du skal bare hente din gratis billet på vores hjemmeside eller facebook-side – begge steder under ”Begivenheder”, så er du sikret en plads. Foredraget er for resten på dansk”, fortæller Marianne Sivertsen fra Stevns Bibliotekerne.

Ron Ridenour er kritiker af USA’s udenrigspolitik under den kolde krig, og hans foredrag handler om det århundredlange tovtrækkeri mellem USA og Rusland.

Rons fødeland er USA, men han blev efter 4 år i luftvåbenet overbevist om, at USA er et konstant krigsførende land. Han fik siden et livslangt engagement i freds- og solidaritetsbevægelser, men uden at være tilknyttet et bestemt politisk parti. Siden han flyttede til Danmark i 1980, har han arbejdet som korrespondent og forfatter.

Tid

Dato:
20. marts
Tidspunkt:
19:00 - 21:00

Sted

Lille Heddinge Rytterskole
Ryttervej 2
Rødvig, Rødvig 4673
+ Google Map

Alle arrangementer