Store Heddinge

Hotherskolen indgår i internationalt samarbejde

Foto: Stevns Kommune

Hotherskolen i Hårlev skal deltage i projektet ’Let’s read again’, i samarbejde med skoler i Spanien, Ungarn, Tjekkiet og Tyskland.

Eleverne på Hotherskolen i Hårlev kan se frem til et skoleår med internationalt samarbejde på skemaet. Skolen deltager i projektet ’Let’s read again’.

Med ’Let’s read again’ sætter Hotherskolen fokus på, at mange unge har mistet lysten og interessen for at læse, fordi bøger er erstattet af mobiltelefoner, tablets og computere.

I projektet skal Hotherskolen arbejde med forskellige områder indenfor læsningen, men det er de unge selv, der skal vise andre unge, hvorfor det faktisk kan være fedt at læse en bog. Det kan blive udfordrende for dem, da det jo ikke kun er deres danske kammerater og det stevnske lokalmiljø budskabet skal ud til, men også til samarbejdspartnerne, og dermed de unge, i udlandet.

Projektet er støttet af EU.

Kommentarer