Foreningsnyt

Nye fællesskaber opstod på sidste dag på Spejdernes Lejr

Se billedserie Fotograf Kirsten Mostrup

Vallø-gruppen fra Hårlev og Nord Stevns-gruppen fra Strøby Egede inviterede den tyske spejdergruppe Ostgoten fra Uerdingen på Chili con carne.

Visionen for Spejdernes lejr 2017 er at vi vil sætte spor i os selv, hinanden og omverdenen. Hos Vallø og Stevns Nord kom det rent faktisk til udtryk ved at de inviterede den tyske gruppe: Ostgoten fra Uerdingen til middag.

Menuen bestod af chili con carne lavet over bål på en kæmpe Wok. Spejderne hyggede sig rigtigt sammen. Max fra Uerdingen og Maria og Barbara fra Vallø var enige om at noget af det bedste ved lejren var at få nye venskaber. De håbede at de kunne mødes igen. Der er også mulighed for at deres ønske kan gå i opfyldelse, for Franz der er leder i Vallø fortalte at de grene ville udbygge venskabet med den tyske gruppe. Så måske kan det blive til et besøg på en tysk spejderlejr et af de kommende år.

Disse fællesskaber både mellem spejderne i grupperne, grupperne imellem og mellem spejdergrupper fra flere lande er vigtige elementer i spejderarbejdet. En helt ny undersøgelse fra Epinion for Spejdernes lejr viser, at 77 procent af danskerne forbinder spejder med fællesskab. Derudover viser undersøgelsen, at det er venskaber og fysisk aktivitet, som danske forældre vægter højest, når de skal vælge fritidsaktiviteter til deres børn. Begge disse parametre var vigtige ved dagens fælles spisning. Det har sat spor i de unge spejdere. De har fået en oplevelse de aldrig glemmer.

Fotograf Kirsten Mostrup

Kommentarer