Klippinge

Sofie Skovly vandt EM med sin hund Charlie

Klippinge: Sofie Skovly fra Klippinge er blevet Europamester for anden gang med sin hund Charlie.

Sofie Skovly fra Klippinge er blevet Europamester med sin hund Charlie af racen Viszla. Konkurrencen blev afholdt i Holland fra den 10. til 13. september 2015. Sofie vandt individuelt med Chalie og Danmark vandt som nation over de otte andre deltagende europæiske lande.

I perioden 18-20 september 2015 var Sofie og Charlie i Sverige hvor de blev Nordiske Mestre 2015.

Sofie er 26 år og har været aktiv jæger siden hun fik jagttegn som 16 årig. Hun bruger stort set al sin vågne tid sammen med sin hund. Hun træner meget og er meget passioneret. Hun har stor glæde af sit hundearbejde, som for hende er det mest interessante ved at være jæger

– At opleve hunden drive/søge og tage stand -som det hedder- når han (Charlie) markerer overfor hende(jægeren) at der er vildt på marken -og samarbejdet mellem hund og fører (Sofie/jæger) ER det som tæller for Sofie og giver hende glæde :-), fortæller den stolte mor, Dorte Skovly. Og hun fortsætter:

– For os andre som oplever dette samarbejde mellem Charlie og Sofie er det meget imponerende at opleve hvordan hund og menneske kommunikerer, via flid – tid – og naturligvis stor gensidig kærlighed.

Sofie og Charlie vandt også EM sidste år og de blev nummer 4 ved VM 2014. Charlie er en 5-årig stående jagthund af racen viszla.

Magyar Vizsla” er racens ungarske navn, hvilket betyder ungarsk pointer. Vizslaen er en stående jagthund af middelstørrelse og med en elegant fremtræden, noget letbygget, med gylden pelsfarve i enten korthåret eller ruhåret variant.

Kilde: Dansk Vizsla Klub.

Dette er et læsertip. Du kan også sende billeder eller informationer til os via mail til: tip@stevns.nu

Kommentarer