Land og by

Stevns i TOP 10 på integrationsområdet

Stevns Kommune inkasserer en delt syvendeplads, når det handler om at integrere flygtninge på det danske arbejdsmarked.

Regeringen formulerede for to år siden en ambitiøs målsætning om, at hver anden flygtning skulle i arbejde. Nu viser en ny opgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet at hele 10 kommunerne allerede lever op til målsætningen.

Stevns Kommune ligger på en delt syvendeplads ud af landets 98 kommuner, med 50 procent af kommunens flygtninge i arbejde. Pladsen deles med Bornholm, Odder og Køge.

På landsplan er andelen af flygtninge i arbejde nu på 36 procent

Top 10

  • 1. Ringsted 57 procent
  • 2. Lyngby Taarbæk 56 procent
  • 3. Gladsaxe 55 procent
  • 3. Rebild 55 procent
  • 5. Dragør 53 procent
  • 6. Lejre 51 procent
  • 7. Stevns 50 procent
  • 7. Køge 50 procent
  • 7. Bornholm 50 procent
  • 7.Odder 50 procent

Kommentarer